I takt med at europæerne fra omkring år 1600 og de næste århundreder frem begyndte at dominere store dele af kloden gennem handel og kolonisering, fyldtes de europæiske hjem af flere genstande, ting og sager, der blev bragt hjem fra den store verden. Eksotiske varer som silke, bomuld, te, kaffe, chokolade, indigo, rødtræ, mahogni, palisander, ananas, mango, sukker, vanilje og meget mere fandt i løbet af det 18. århundrede vej ind i europæernes – og dermed også danskernes – hverdagsliv.
Med kolonier i Tranquebar og Serampore i Indien, handelsstation i det kinesiske Canton, forter på Guldkysten af Afrika og De Vestindiske øer i Caribien samt de gamle bilande mod nord: Island, Færøerne og Grønland tog også Danmark del i den europæiske ekspansion. Det dansk-norske rige var en væsentlig spiller på handelsområdet, og København blev en handelsby med verdensformat.
I denne bog undersøger Mikkel Venborg Pedersen, hvad den europæiske ekspansions varer og vaner samt forbrug af luksusvarer betød i det daglige liv hos fem familier – i byen og på landet. Blandt de fem hjem, der af forfatteren sættes under lup, er Brede Hovedbygning nord for København, hvor man omkring år 1800 kunne få serveret ægte skildpaddesuppe importeret fra Vestindien og drikke te i det kinesisk indrettede lysthus. Det omfattende billedmateriale udgør en selvstændig del af fortællingen. Illustrationerne åbner med et billede af verden og slutter med et punchgilde. Luksus er en unik kulturhistorie og samtidig en undersøgelse af, hvor væsentlige træk i vores nutidige, internationaliserede verden egentlig stammer fra.
Lager status | Ikke på lager |
På lager igen om: | Uvis leveringstid |
Varenummer: | 34660 |
Periode: | Nyere tid |
Sideantal: | 382 |
Indbinding: | Indbundet |
Illustrationer: | Tegninger og fotos i sort/hvid og farver |
Mål (BxH) i cm: | 17,5 x 24,5 |
Forfatter: | Mikkel Venborg Pedersen |
Forlag: | Museum Tusculanums Forlag |
Udgivelsesår: | 2013 |
Sprog: | Dansk |
Fragt
Fri fragt i Danmark ved køb over 1.000 kr (Der leveres ikke fragtfrit til Grønland og Færøerne).
Ordrebehandling
Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse.
Bestillingsvarer
Ved bestillingsvarer må der påregnes længere leveringstid (typisk 7-10 dage). Kontakt Shopservice på shopservice@natmus.dk eller 41206848, for en mere præcis leveringstid.
Se vores handelbetingelser her