• Hildegard von Bingen, Heavenly Revelations - CD
    Hildegard von Bingen, Heavenly Revelations - CD

Hildegard von Bingen, Heavenly Revelations - CD

129,00 DKK

Hildegard von Bingen nyder i dag næsten en form for kultstatus siden hendes 'genopdagelse' for 25 år siden. Hun var en af middelalderens største og mest betydningsfulde kvinder - nonne, mystiker, læge og ikke mindst en fantastisk komponist, og er formodentlig én af de mest indspillede af samtlige komponister fra før 1600.

Hun var det tiende barn født ind i en aristokratisk familie, og kom i kloster allerede i en alder af otte og tilbragte herefter resten af hendes 80 år som både nonne såvel som mystiker, og den sidste halvdel som abbedisse i hendes eget kloster. Mennesket og universet var for Hildegard én stor levende organisme, gennemstrømmet af den kristne Guds kærlighedskraft, og hun inspirerer den dag i dag holistiske værdi- og tankesæt og trosretninger via sine ideer og overbevisninger. Hildegard nedfældede sine visioner i tre værker om teologi, to om natur og lægekunst, samt en samling af 79 liturgiske sange med noder samt et stort musikdrama.

Hendes sange er opstået ud fra guddommelige visioner, som hun modtog af lys, lyd og farver. Formmæssigt og tonalt sprænger Hildegard rammerne for den sædvanlige gregorianske sang, som hun i sit kloster var opdraget med. Ifølge Hildegards egne ord er kirkemusik en genlyd af himlens harmoni.

I begyndelsen af 1150'erne samlede hun sine kompositioner under titlen Symphonia armonie celestium revelationum, som bl.a. rummer 43 antifoner (et slags omkvæd) og 18 responsorier (kirkelig vekselsang, der fremføres af en solist og besvares af menigheden eller af koret). Samlingen er overleveret i to manuskripter fra 1100-tallet. Musikken er enstemmig og komponeret i en kompleks stil, hvis struktur ofte er sammensat af forholdsvis få melodiske formler, som fx gentages under vekslende tonemæssige forhold. Denne optagelse med Oxford Camerata koret er med sine 11 fantastiske numre lovprisninger af Gud, Jesus, Helligånden og Jomfru Maria.

1. O Euchari 8:56

2. Alleluia - O virga mediatrix 3:37

3. Ave generosa 3:37

4. Laus Trinitati 1:30

5. Kyrie 4:32

6. O presul vere 8:23

7. O ignis spiritus 5:53

8. Procession fra "Ordo Virtutum" 4:30

9. O pastor animarum 1:29

10. O viridissima virga 5:29

11. O virga ac diadema 8:00 

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 220045
Periode: Middelalder
Genre: Gregoriansk kirkemusik
Indspilning: Kormusik med Oxford Camerata koret. Dirigent: Jeremy Summerly
Komponist: Hildegard von Bingen (år 1098-1179)
Musikselskab: Naxos
Samlet spilletid: 58:52
Udgivelsesår: 1993
Sprog: Latin

Levering

Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse. Ved køb over 800 kr. betaler vi forsendelsen i DK. Post Nord har pt. forsinkelser, så der kan gå 5-7 hverdage fra afsendelse til modtagelse.