• Ægyptisk mumiehalskæde - turkis
    Ægyptisk mumiehalskæde - turkis

Ægyptisk mumiehalskæde - turkis

38,00 DKK

Elegant og enkel ægyptisk halskæde af såkaldt ægyptisk fajance, som allerede var kendt omkring år 2.500 før vor tidsregning, og blev i det gamle Ægypten benyttet til både halskæder og i forbindelse med perlebroderi.

Omkring år 700 før vor tidsregning begyndte man at dække de balsamerede lig med net af netop disse fajanceperler, så personen var smukt klædt på til det næste liv. Nationalmuseet ejer et af de fornemste og mest komplette af disse mumienet, der kan ses i den ægyptiske udstilling.

Perlerne produceres i landsbyer på vestbredden af Nilen ved Luxor med fremstillingsteknikker og metoder, der ikke har ændret sig væsentligt i over 4500 år. Perlerne fremstilles ved at blande kvartsmel, ler og fint pulveriseret genbrugsglas og herefter knuse og male alle delene på en stenkværn magen til dem, som man brugte i oldtiden herhjemme. Til sidst iblandes lidt vand.

Den sammenblandede perlepasta formes omkring et sivstrå, som indsamles ved bredderne af Nilen og skæres i de rette længder med et barberblad. Herefter tørrer massen for til sidst at blive brændt i et stort bål med brændselskager af ko- og kamelgødning. Under brændingen brænder strået væk, og de smukke perler ligger tilbage på rad og række efter en langsom nedkøling for at undgå, at perlerne nemt knækker.

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 35158
Periode: Antikken
Materiale: Genbrugsglas, kvarts, ler
Længde: Kædelængde: 120 cm - går ned til ca. midt på maven alt efter barmstørrelse
Farver: Lange grønne perler med små sorte, turkise, råhvide og brune perler

Levering

Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse. Ved køb over 800 kr. betaler vi forsendelsen i DK. Post Nord har pt. forsinkelser, så der kan gå 5-7 hverdage fra afsendelse til modtagelse.

Relaterede varer

Dragevedhæng
128,00 DKK
Øreringe med små agern
398,00 DKK
199,00 DKK
Hønseringe
12,00 DKK