• Anders And og de vilde vikinger
    Anders And og de vilde vikinger

Anders And og de vilde vikinger

20,00 DKK

Vi skal mere end 1.200 år tilbage i tiden – helt præcist til den tidlige vikingetid i år 790. I det gamle Andmark levede forfædrene til Anders And og Onkel Joakim. Den rigeste and i verden er imidlertid ikke Onkel Joakim, men derimod Guld-Iver Flintesten, som samtidig er Andmarks vikingekonge.

Det huer ikke Onkel Joakim, som inderligt ønsker at blive rigere end Flintesten. Derfor beslutter han sig for at drage mod vest i et vikingeskib – naturligvis med Anders og ungerne som besætning.

Det bliver et både vildt og lærerigt vikingetogt, og ænderne møder uanede strabadser, når de slår kursen forbi England, Island, Grønland og til sidst Vinland, der også var det navn, som virkelighedens vikinger gav Nordamerika.

Sådan går det for sig i hovedhistorien i det særlige vikingetillæg, der følger med Anders And & Co. nr. 25.

I en anden historie gør en grydefyld vanvidssuppe Anders til den tapreste vikingekriger, og han bliver udråbt til høvding med tilnavnet Anders den Frygtløse. Foruden de vilde historier er bonusbladet spækket med quizzer, lege og børnevenlig viden om vikingerne.

Hovedhistorien, som bærer navnet Land ohøj!, er skabt i samarbejde med os her på Nationalmuseet i forbindelse med vores spektakulære vikingeudstilling ’Togtet’.

Vikingeeksperterne på museet har været inde over hele tilblivelsen af historien – ned til mindste detalje, så selv sværdenes former og detaljerne på bådene er helt, som de skal være.

Nationalmuseets direktør Rane Willerslev, som også har en lille rolle i historien, udtaler følgende:

”Anders And-bladet er en enestående platform, når det kommer til at gøre børn nysgerrige efter alt fra historiske epoker til fjerne egne. Vi er stolte over samarbejdet omkring historien, og vi har gjort alt, hvad vi kan for at åbne vikingeuniverset op for Danmarks yngste borgere på den mest underholdende og lærerige måde.”

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 41045
Periode: Vikingetid
Sideantal: 52
Indbinding: Uindbundet
Illustrationer: Tegninger i farver
Mål (BxH) i cm: 17 x 26
Forfatter: Nationalmuseet
Forlag: Egmont Publishing
Udgivelsesår: 2021
Sprog: Dansk

Levering


Fragt
Fri fragt i Danmark ved køb over 1.000 kr (Der leveres ikke fragtfrit til Grønland og Færøerne).

Ordrebehandling
Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse.

Bestillingsvarer
Ved bestillingsvarer må der påregnes længere leveringstid (typisk 7-10 dage). Kontakt Shopservice på shopservice@natmus.dk eller 41206848, for en mere præcis leveringstid.

Se vores handelbetingelser her