• Nissernes rutschebane - 3D Julekalender
    Nissernes rutschebane - 3D Julekalender

Nissernes rutschebane - 3D Julekalender

89,00 DKK

For børn og barnlige sjæle kan december måned startes med en rigtig fin og nostalgisk julekalender med 24 låger. Frederik Bramming er manden bag de mange nisser der boltrer sig på rutschebanen og det er meget passende, da Bramming også er "far" til de mest kendte kravlenisser i Danmark.

’Nissernes rutschebane’, er en nøjagtig kopi af en de julekalendere, der allerede begyndte at dukke op i Danmark inden 2. verdenskrig, men som blev rigtig udbredte i 1950’erne. Denne julekalender er netop fra 1950'erne og har været ude af tryk i mere end tyve år, men er nu blevet genoplivet og genoptrykt på Museumsbutikkens initiativ.

Måden at samle rutschebanen på, er forholdsvis enkel og kræver blot en skarp kniv, lidt lim, fingerfærdighed og at man kan følge de få punkter på brugsanvisningen. Man skal dog nok ikke være under syv år, og det bestemt en opgave hvor mor og far sagtens kan være med, uden at de skal kede sig.

I dagens Danmark er julekalenderen bare én af forberedelserne til den med længsel ventede aften, juleaften. Julekalenderen er i dag en fasttømret tradition; men den er faktisk en af de nyere traditioner i den danske juls historie.

Den træder først ind på den danske julescene omkring år 1930. Som ved så mange andre af vore juletraditioner er også denne direkte importeret fra Tyskland. Den første låge i en dansk fremstillet julekalender blev åbnet 1. december 1933.

Bag den første danske lågekalender stod firmaet I. Chr. Olsens Kunstforlag i København. Dette firma er sammen med papirfirmaet L. Levison Junior i København ansvarlig for indførelsen og udbredelsen af lågekalenderen i Danmark.

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 32173
Periode: Nyere tid
Materiale: Karton
Mål (BxH) i cm: Højde: 49 Længde: 55 Dybde: 17

Levering


Fragt
Fri fragt i Danmark ved køb over 1.000 kr (Der leveres ikke fragtfrit til Grønland og Færøerne).

Ordrebehandling
Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse.

Bestillingsvarer
Ved bestillingsvarer må der påregnes længere leveringstid (typisk 7-10 dage). Kontakt Shopservice på shopservice@natmus.dk eller 41206848, for en mere præcis leveringstid.

Se vores handelbetingelser her

Relaterede varer