• Halskæde med glasrørsperler fra Ribe
    Halskæde med glasrørsperler fra Ribe

Halskæde med glasrørsperler fra Ribe

49,00 DKK

Enkel og farverig halskæde i gule, røde og grønne farver, som kan være med til at understrege en bestemt kulør på tøjet, eller være en smuk kontrast til det sorte tøj. En kæde, som med fordel også kan bruges som armbånd ved at vikle den flere gange rundt om håndleddet.

Perlerne er en rekonstruktion af små afskårne glasrørsperler fundet ved udgravningerne af markedspladsen i Ribe. I starten af vikingetiden optræder der små perler, fremstillet af glasrør, i hele det sydskandinaviske område. Perlerne er antageligt blevet importeret via de russiske floder fra perlecentre i Den Nære Orient.

Perlerne, der i sin tid er fundet i forskellige farver, er blevet til ved, at man først har fremstillet et glasrør, der siden er skåret op in mindre cylinderformede stykker. Disse små stykker glas, er derefter blandet med aske i en skål, som man derefter har placeret i en ovn. På grund af varmen smelter glasstykkerne runde, asken forhindrer glasset i at brænde sammen og den aske, der er inde i glasstykkerne, sørger for at hullerne ikke smelter sammen. Det er nødvendigt at blandingen af glas og aske vendes uafbrudt ved hjælp af en lang jernstang for at fordele varmen jævnt indtil perlerne er runde.

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 121330
Periode: Vikingetid
Materiale: Glas, nylon
Mål (BxH) i cm: Kædelængde: 120 cm - går ned til ca. midt på maven alt efter barmstørrelse

Levering

Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse. Ved køb over 800 kr. betaler vi forsendelsen i DK. Post Nord har pt. forsinkelser, så der kan gå 5-7 hverdage fra afsendelse til modtagelse.