• Halskæde med Holger Danske vedhæng
    Halskæde med Holger Danske vedhæng

Halskæde med Holger Danske vedhæng

59,00 DKK

Her får du et fint lille vedhæng i tin med sagnhelten Holger Danske, samt en justerbar kæde i en sort vokset bomuldsnor.

Holger Danske finder du på Kronborg i kasematternes dybe, underjordiske gange, hvor han sovet i over hundrede år, og ifølge et gammelt sagn vil han først vågne op, den dag Danmark trues af fjender. Først da slår han øjnene op, rejser sig og hæver sit sværd.

Sagnet om Holger Danske har mange og lange aner næsten 1000 år tilbage. Første gang vi støder på Holger Danske (eller Ogier le Danois) er således i det franske Rolandkvad fra 1060, hvor han blot er én blandt mange riddere i Karl den Stores hær. I 1260 kommer så heltedigtet Ogier de Danemarche, som i detaljer fortæller om Holgers lange liv og hans mange kampe for Karl den Store mod de invaderende saracenere fra Mellemøsten. Og selvfølgelig kæmper han også for smukke prinsesser og overvinder de frygtindgydende uhyrer, som truer dem.

En romersk fortælling om Uggeri il Danese fra 1400-tallet løfter sløret for, hvorfor Holger er så slagkraftig en ridder. Allerede da han lå i vuggen får han nemlig besøg af seks feer, som hver især løfter ham op, kysser ham og giver ham en særlig gave for livet. Han får stort mod, umådelig styrke, en evig kampgejst, uovervindelighed og veltalenhed, og af feen Morgana får han den største gave, nemlig udødelighed.

I løbet af 1400-tallet kommer der også nordiske fortællinger, og i 1600-tallet kommer en roman på dansk om Holger. Her fortælles, at Holger er søn af den store danske vikingekonge Godfred, som er i konstant konflikt med Karl den Store, og at Godfred tvinges til at sende Holger til Karl den Stores hof som sikkerhed for en fredsaftale. På den måde bliver den danske vikingeprins Holger til ridderen Holger Danske, som er kendt i hele verden. 

I løbet af 1800-tallet blev Holger Danske et stærkt dansk nationalsymbol, og i 1846 placerer et eventyr af H. C. Andersen Holger Danske i Kronborgs kældre. Eventyret fortæller, at hvis Danmark kommer i fare, vil Holger trække sværdet og forsvare fædrelandet.

Statuen i Kasematterne er en afstøbning af den originale bronzestatue lavet af den danske billedhugger H. P. Pedersen-Dan i 1907.

 

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 30136
Periode: Middelalder
Materiale: Tin og sort vokset bomuldssnor
Mål (BxH) i cm: Vedhæng: 1,3 x 2 Bomuldssnor: ca. 85 (når den er længst)

Levering


Fragt
Fri fragt i Danmark ved køb over 1.000 kr (Der leveres ikke fragtfrit til Grønland og Færøerne).

Ordrebehandling
Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse.

Bestillingsvarer
Ved bestillingsvarer må der påregnes længere leveringstid (typisk 7-10 dage). Kontakt Shopservice på shopservice@natmus.dk eller 41206848, for en mere præcis leveringstid.

Se vores handelbetingelser her