• Solvognen i stof, perler, pailletter og guldtråd - håndlavet
    Solvognen i stof, perler, pailletter og guldtråd - håndlavet

Solvognen i stof, perler, pailletter og guldtråd - håndlavet

125,00 DKK

Solvognen fra bronzealderen smukt udført i velourstof, perler, pailletter og guldtråd og alt sammen håndlavet i høj kvalitet. Bagsiden af pynten er beklædt med guldstof.

Her får du et helt særligt stykke julepynt til træet, eller som dekoration på vintergrenene ... eller en fin lille firma- eller værtindegave.

Solvognen fra ca. 1400 f.Kr. kom for dagen, da mosedrag ved Trundholm i Odsherred blev pløjet i 1902. Den lille sekshjulede vogn lå splittet i mange dele, men det var ikke ploven alene, der havde sønderbrudt vognen.

Da den blev lagt ud i mosen i Bronzealderen, må den have været ødelagt allerede. Stumperne lod sig dog sætte sammen til en lille figur af en solskive, der trækkes af en hest på en vogn.


Solskiven er fremstillet af to bronzeplader, der er støbt sammen, den ene side er dækket af et tyndt lag guld. Hesten er fint udformet med mønstre på forpartiet der danner øjne, manke og seletøj, et mesterstykke i støbeteknik. Det hele er samlet på et stel og skal ses som en hestetrukket sol, sat på en sekshjulet vogn.

Originalen er på Nationalmuseet og er et af de fineste fund fra Danmarks oldtid. Og i maj 2011 kom den til og med også på vores danske 1000 krone-sedler med et motiv af Storebæltsbroen.

Pynten er udført af thailandske kvinder tilknyttet et fair trade-program i landområderne, der sætter dem i stand til at arbejde hjemmefra og opretholde en ordentlig løn.

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 35466
Periode: Bronzealderen
Materiale: Velourstof, perler, pailletter og guldtråd
Mål (BxH) i cm: Solvogn: 13 x 8,5 Højde med guldsnor: ca. 13

Levering

Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse. Ved køb over 800 kr. betaler vi forsendelsen i DK. Bemærk at der kan gå 5-7 hverdage fra afsendelse til modtagelse af Quick-breve. OBS! Ved afhentning i Museumsbutikken: Du skal være opmærksom på, at du først kan afhente din ordre, når du modtager en e-mail fra os herom, ikke før. Den vil fortælle dig, at nu er dine varer kommet og er klar til afhentning i butikken. Og husk at der altid er gratis adgang til Museumsbutikken.