• Håndlavet kande i keramik fra jernalderen - stor
    Håndlavet kande i keramik fra jernalderen - stor

Håndlavet kande i keramik fra jernalderen - stor

399,00 DKK

Denne smukke og elegante kande er håndlavet i keramik og er en rekonstruktion af keramik fra romersk jernalder, som blev fundet og udgravet på Slusegård på Bornholm i årene 1958 - 1964.

Kanden er fremstillet af rødler på samme måde som i jernalderen. Den er ikke drejet op, som man ofte gør idag, men er først formet og herefter banket op, så lerstrukturen bliver tæt og glat. Kanden er ikke hårdtbrændt, men derimod milebrændt, hvilket giver keramikken nogle rigtig flotte changerende sorte nuancer. Kanden har plads til ca. 1 liter vand, saft, mælk eller lign.

'Milebrændt' er en teknik, hvor man graver et stort hul, heri lægges der marksten i bunden, dernæst noget halm, hø eller græs og ovenpå dette lægges keramikken med den åbne flade nedad. Og ovenpå dette lægges mere halm el. lign., og så brænde helt op til kanten. Tilsidst dækkes det hele med græstørv. Herefter skal keramikken brændes i ca. 18 timer.

Det milebrændte keramik er forholdsvis porøst og egner sig derfor kun som bordservice og skal vaskes op i hånden. Keramikken tåler ikke maskin-opvask og tåler ikke at blive brugt som eksempelvis vase, da det ikke må stå i vand igennem længere tid.

Slusegård gravpladsen blev i årene 1958-64 udgravet af Ole Klindt-Jensen, professor på Moesgård Museum. Det er en af de største gravpladser fra romersk jernalder, der er fundet i Skandinavien, og det var her, at man fandt det meget smukke og elegante keramik, som næsten leder tankerne hen på minimalistisk japansk lertøj.

Ved udgravningerne deltog også Dronning Margrethe som ung prinsesse og arkæologistuderende. 

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 38870
Materiale: Keramik - rødler
Mål (BxH) i cm: 17 x 14,5
Periode: Jernalder
Rumfang: 1 liter

Levering

Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse. Ved køb over 1000 kr. betaler vi forsendelsen i DK. Bemærk at der kan gå 5-7 hverdage fra afsendelse til modtagelse af Quick-breve. OBS! Ved afhentning i Museumsbutikken: Du skal være opmærksom på, at du først kan afhente din ordre, når du modtager en e-mail fra os herom, ikke før. Den vil fortælle dig, at nu er dine varer kommet og er klar til afhentning i butikken. Og husk at der altid er gratis adgang til Museumsbutikken.