Smag på Danmarkshistorien – og sluk tørsten i verdens ældste øl!

Nu har du muligheden for at smage på oldtidens øl. Nationalmuseet lancerer, i samarbejde med Skands Bryggeri, tre nye historiske øl fra vores fjerne fortid. En perlende frugtig ale fra jernalderen, en kraftig aromatisk havrestout fra vikingetiden og en gylden kraftig humlet ale fra middelalderen.

De historiske øl  … kan bestilles lige her.

Som noget helt særligt har vores øl-serie fået navne efter stærke og modige kvinder fra vores fortid, som har gjort sig bemærket på forskellige måder i Danmarkshistorien.

Juellingekvinden var en af samfundets spidser i jernalderen. Lagertha var gift med Regnar Lodbrog og var en dygtig kriger i vikingetiden. Margrete 1. fungerede som Danmarks dronning og var en af de mest magtfulde kvinder i Europa i middelalderen. Og Egtvedpigen fra bronzealderen, som museet lancerede i 2014, gik hele vejen fra Sydtyskland til Danmark.

Øl-serien på de nu i alt 4 historiske øl er udviklet af Nationalmuseet i samarbejde med Skands Bryggeri. Opskrifterne er baseret på gravfund og bryggeri-affald fra arkæologiske udgravninger rundt omkring i Danmark.

DK4 sender lige nu to udsendelser om vores fire historiske øl – først udsendelse handler om Egtvedpigens Bryg og Juellingekvindens Bryg.  Anden udsendelse om Lagerthas Bryg og  Margrete 1.s Bryg.

Her får du sendetiderne:

Tirsdag d. 1. maj kl. 20.00 Alletiders øl - Historiske øl (2:2)

Onsdag d. 2. maj kl. 23.35 Alletiders øl - Historiske øl (2:2)

Torsdag d. 3. maj kl. 18.00 Alletiders øl - Historiske øl (2:2)

Søndag d. 6. maj kl. 01.15 Alletiders øl - Historiske øl (2:2)

Mandag d. 7. maj kl. 23.55 Alletiders øl - Historiske øl (2:2)

Onsdag d. 9. maj kl. 01:30 Alletiders øl - Historiske øl (2:2)

Lørdag d. 12. maj kl. 16.00 Alletiders øl - Historiske øl (2:2)

Onsdag d. 16. maj kl. 02:00 Alletiders øl - Historiske øl (1:2)

Onsdag d. 16. maj kl. 12:00 Alletiders øl - Historiske øl (2:2)

Torsdag d. 17. maj kl. 02.05 Alletiders øl - Historiske øl (2:2)

… Mere om de historiske øl

 

Egtvedpigens Bryg – øl fra bronzealderen

Egtvedpigen blev begravet i bronzealderen for knapt 3500 år siden. Hun var formentligt født i Sydtyskland, men døde som kun 16-18-årig i Midtjylland. Hun fik en lille birkebarkspand med en gæret drik med i graven. Drikken var en slags øl lavet af hvede, tyttebær eller tranebær, porse og honning. Øllen kommer i to størrelser; 25 cl. og 50 cl. og kan også fås på fustage, hvis det ønskes.

 

Juellingekvindens Bryg – øl fra jernalderen

Juellingekvinden blev begravet i jernalderen for ca. 2000 år siden på Lolland. Med sig i graven fik hun mange fornemme gravgaver, bl.a. en bronzekedel fyldt med øl. Øllet var lavet af bygmalt, krydret med porse og tilsat tranebær eller tyttebær. Øllen kommer i to størrelser; 25 cl. og 50 cl. og kan også fås på fustage, hvis det ønskes.

 

Lagerthas Bryg – øl fra vikingetiden

Skjoldmøen Lagertha var en fremragende kvindelig kriger, som omtales i Saxos Danmarkskrønike. Hun var en tid gift med den berømte Regnar Lodbrog. I vikingetiden bryggede man øl på bygmalt og ind imellem også på havre. Øllet kunne være krydret med porse og humle. Øllen kommer i to størrelser; 25 cl. og 50 cl. og kan også fås på fustage, hvis det ønskes.

 

Margrete 1.s Bryg – øl fra middelalderen

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent og tillige regerede hun også resten af Skandinavien. Middelalderens øl blev lavet af malt og humle, som det kan ses i det senmiddelalderlige tyske Reinheitsgebot, der kun tillod vand, malt og humle i øl. Humlen gav øllet en bedre holdbarhed og en god smag. Øllen kommer i to størrelser; 25 cl. og 50 cl. og kan også fås på fustage, hvis det ønskes.


Vi vil gerne høre fra dig