• Skakspil med de berømte Lewis Chessmen
    Skakspil med de berømte Lewis Chessmen

Skakspil med de berømte Lewis Chessmen

548,00 DKK

Lewis Chessmen er en samling middelalderlige skakbrikker, der blev fundet på Isle of Lewis i Hebriderne i 1831. De stammer fra fire eller fem sæt skakbrikker og to sæt er komplette. Skakbrikkerne formodes at være produceret i Norge i 1100-tallet, måske af håndværkere i Trondheim. På det tidspunkt hørte Hebriderne under Norge. Nogle historikere antager, at skakbrikkerne blev skjult (eller tabt) i forbindelse med en eller anden form for uheld under transporten af dem fra Norge til rige norske bebyggelser på den irske østkyst.

Næsten alle brikkerne i sættet er oprindeligt udskåret af stødtænder fra hvalrossen, mens nogle få er lavet af hvaltænder. Sættet består af otte konger, otte dronninger, 16 løbere, 15 springere, 12 tårne og 19 bønder. Alle brikkerne forestiller menneskelige figurer, undtagen bønderne, der ligner gravsten. Springerne er ryttere til hest, hvor hesten dog er ret lille i forhold til rytteren, og de er udstyret med spyd og skjold. Med undtagelse af tårnene har alle de menneskelignende brikker et temmelig trist ansigtsudtryk. Tårnene ligner derimod bersærkere med et vildt udtryk i øjnene, og de bider i skjoldet i krigsvildskab.

Skakbrikkerne blev opdaget i 1831 i en sandbanke ved Bay of Uig på Isle of Lewis' vestkyst. Der er ingen samtidig beskrivelse af omstændighederne ved fundet, men de skulle efter sigende være blevet fundet i et lille stenbygget kammer ca. 4,5 meter under toppen af sandbanken.

Vores skakspil har, som det kan ses på billedet, en meget smuk æske med spilleplade ovenpå. Denne æske er ikke en kopi, men er ny og specialdesignet netop til dette skakspil. Der blev aldrig fundet en skakplade sammen med brikkerne dengang i 1831, og derfor har man, efter bedste evne, forsøgt at ramme det samme smukke udtryk. Og det er lykkedes til fulde. Spillet er udført i cremefarvet resin (kunstharpiks) og stengrus. Den største skakbrik, kongen, måler ca. 2 cm i bredden og 4 cm. i højden. Bonden, som er den mindste, måler ca. 1,2 cm. i bredden og 2,2 cm. i højden.

Lewis Chessmen skakspillet er den helt rigtige gave til skak-entuisiasten eller den spilleglade ...

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 35169
Periode: Middelalder
Materiale: Resin, stengrus
Mål (BxHxD) i cm.: Skakæske: diameter: ca. 21,5 - højde: 4

Levering

Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse. Ved køb over 800 kr. betaler vi forsendelsen i DK. Post Nord har pt. forsinkelser, så der kan gå 5-7 hverdage fra afsendelse til modtagelse.

Relaterede varer

Guden Thor
248,00 DKK