Danmark i Senmiddelalderen

Igennem en generation har historikernes opmærksomhed været samlet om den krise, der fulgte i kølvandet på pestepidemien Den sorte Død omkring 1350 og resulterede i en omstrukturering af såvel det danske landbrugssystem som Danmarks handel med udlandet. Men også periodens politiske historie, centreret omkring den nordiske union, der etableredes i Kalmar i 1397 og først brød sammen efter blodbadet i Stockholm i 1520, har været genstand for livlig udforskning. Endelig har forskningen interesseret sig for periodens rige kirkeliv, indbefattet de kunstneriske og arkitektoniske frembringelser af senmiddelalderens religiøsitet, som endnu pryder vore kirker. I bogen gøres resultaterne af den omfattende forskning i den senmiddelalderlige krise op, og der tegnes et billede af agrarsamfundet, udviklingen i byerne og omlægningen af landbrugseksporten. Kongemagten og aristokratiets interesser i den nordiske unionspolitik analyseres.