Nogle brocher er fundet med en type nål bagpå, som var massiv og velegnet til datidens grove klæde. Kopierne har moderne, tynde nåle for at skåne tøjet, samt sikkerhedslåse. Langt de fleste af smykkerne er fundet som brocher, mens nogle få oprindeligt har været f.eks. vedhæng. Man har brugt dragtnåle til at holde sammen på klædedragten meget langt tilbage. Den ældste kopi, butikken fører, er fra bronzealderen.