Danmark og kolonierne: Grønland Den arktiske koloni

Grønland var bosat af nordboer første gang i en 450-årig periode fra år 985, og flere europæiske stater havde haft interesser i bl.a. hvalfangst ud for Grønland, da Danmark-Norge med præsten Hans Egedes ankomst indledte Grønlands kolonisering i 1721. Denne forhistorie er en væsentlig del af forklaringen på, at et tilbagevendende tema herefter blev, om Grønland skulle betragtes som ingenmandsland eller som en dansk eller norsk besiddelse – og hvorvidt grønlænderne selv skulle have nogen indflydelse.

Sammen med missionsbestræbelser var interessen for kolonien i begyndelsen tæt forbundet med havets levende ressourcer. Da de samme ressourcer udgjorde livsgrundlaget for den grønlandske inuitbefolkning, var rammen sat for en til tider dramatisk historie. Siden 1900-tallet har Grønland desuden fået en stærkt forøget strategisk betydning.

’Grønland – den arktiske koloni’ fortæller Grønlands historie fra kolonisering, frem til indførelsen af hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009 og videre frem til i dag, hvor de formelle koloniale bånd er skåret over, men hvor den fælles fortid fortsat spiller stærkt ind i relationen mellem Grønland og Danmark.

’Grønland – den arktiske koloni’ indgår i det kolonihistoriske standardværk ’Danmark og kolonierne’, der i fem bind behandler Danmarks rolle i den europæiske kolonialisme. Værkets bind supplerer hinanden, men kan også læses hver for sig.