Nicolas-Henri Jardin - en ideologisk nyklassicist. To-bindsværk

Arkitekten Nicolas-Henri Jardin (1720-99) er ophavsmand til nogle af Danmarks rigtig smukke bygninger og haver, såsom Bernstorff og Marienlyst slot, Sølvgades kaserne, Det gule Palæ i Amaliegade, en fantastisk spisesal på Amalienborg slot, Fredensborg slotspark og Hofteatret på Christiansborg og meget mere. Udover at være arkitekt virkede han også som tegner, grafiker og møbelarkitekt.

Værket om Nicolas-Henri Jardin følger ham fra hans fødsel som forpagtersøn øst for Paris og til hans død hen imod slutningen af den franske revolution. Nicolas-Henri Jardin kom til Danmark som 35-årig og opholdte sig hér 16 år. Han blev kaldt hertil, fordi landets ledelse bestræbte sig for at dokumentere Danmarks position ved at oparbejde et kunstnerisk og videnskabeligt niveau på højde med det bedste på internationalt plan. Hvor landets egne kræfter ikke slog til, blev der indkaldt udlændinge. Han blev landets første professor i arkitektur og fik gennem sin lærergerning og sine mange værker et velfortjent ry: Han indførte nyklassicismen og lagde dermed de første frø til den karakteristiske danske guldalderklassicisme.

Forfatteren skildrer ligeledes hans tilværelse fra han som 51-årig vendte tilbage til Frankrig og til han om 79-årig døde umiddelbart før Napoleon I kom til magten. Efter at have fået frataget alle sine hårdt tilkæmpede æresbevisninger på grund af den franske revolution, efter at have været dansk generalbygmester, ridder af Sct. Michaelsordenen og medlem af det franske akademis første klasse endte han som en ”borger Jardin”. Heldigvis står størstedelen af hans bygninger og haver tilbage og vidner om hans værd.

Bøgerne er skrevet af museumsinspektør på Nationalmuseet, Ulla Kjær, og er af Københavns Universitet blevet indstillet til at forsvares som doktordisputats. Doktordisputats er den højeste akademiske grad.