Som en del af udstillingen ”Monster” på Kronborg, er det muligt at købe dette klassesæt med 25 opgavehæfter, der giver oversigt over udstillingens monstre og med kreativ opgave til løsning i klassen/institutionen efterfølgende. Sættet er velegnet til børnehave, indskoling og mellemtrin.
Under slottes volde – i dybe gange og dunkle rum kan I møde fortidens monstre, skabt af mulitkunstneren Shane Brox af genbrugsmaterialer. Mød blandt andet den kærlighedshungrende kæmpeblæksprutte Kraken, den frygtspredende fluesværm Beezlebub eller den ensomme drage.
Det er monstre, som man op gennem tiden, har været overbevist om fandtes – i nattens mørke skygger, i havets dyb – de steder man ikke kunne se, og hvor fantasien fik frit spil. Monstre der kunne gøre mennesker ondt, sprede frygt, uheld og død, og som gav krop og form til alt det, man ikke kunne forstå, men som var en del af hverdagen – også i de 500 års tid, Kronborg Slot har eksisteret.
”Monstrene tager udgangspunkt i historiske monstre, man bogstaveligt talt troede på i renæssancen, som basilisken, maren eller kraken. Derfor kan man endda genkende nogle af dem fra rundt omkring på Kronborg Slot, hvor de gemmer sig i malerier eller i selve bygningen, som de altid har gjort,” forklarer slotschef Christian Struckmann Irgens. Han tilføjer:
”Monstrene repræsenterer følelser som alle mennesker oplever på et tidspunkt. Også de mennesker der har levet her på Kronborg gennem tiden. Derfor bliver der en klar bro mellem de følelser, som fx slottets soldater eller andre beboere på Kronborg gennem tiden har oplevet. Det kan både være tristhed, frygt, kærlighed, glæde eller sorg. Følelser, som du og jeg også kan genkende og opleve i dag.”
En tur på udstilling, med et klassesæt kan være med til at danne grundlag for en snak om de svære følelser på tværs i klasserne, og hvert enkelt barn kan få et eksemplar med hjem. Det er også muligt at købe et klassesæt med bogen, der også har udgangspunkt i udstillingen.
Lager status | På lager |
Varenummer: | 10871 |
Fragt
Fri fragt i Danmark ved køb over 1.000 kr (Der leveres ikke fragtfrit til Grønland og Færøerne).
Ordrebehandling
Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse.
Bestillingsvarer
Ved bestillingsvarer må der påregnes længere leveringstid (typisk 7-10 dage). Kontakt Shopservice på shopservice@natmus.dk eller 41206848, for en mere præcis leveringstid.
Se vores handelbetingelser her