Elegant og enkel ægyptisk halskæde af såkaldt ægyptisk fajance, som allerede var kendt omkring år 2.500 før vor tidsregning, og blev i det gamle Ægypten benyttet til både halskæder og i forbindelse med perlebroderi.
Omkring år 700 før vor tidsregning begyndte man at dække de balsamerede lig med net af netop disse fajanceperler, så personen var smukt klædt på til det næste liv. Nationalmuseet ejer et af de fornemste og mest komplette af disse mumienet, der kan ses i den ægyptiske udstilling.
Perlerne produceres i landsbyer på vestbredden af Nilen ved Luxor med fremstillingsteknikker og metoder, der ikke har ændret sig væsentligt i over 4500 år. Perlerne fremstilles ved at blande kvartsmel, ler og fint pulveriseret genbrugsglas og herefter knuse og male alle delene på en stenkværn magen til dem, som man brugte i oldtiden herhjemme. Til sidst iblandes lidt vand.
Den sammenblandede perlepasta formes omkring et sivstrå, som indsamles ved bredderne af Nilen og skæres i de rette længder med et barberblad. Herefter tørrer massen for til sidst at blive brændt i et stort bål med brændselskager af ko- og kamelgødning. Under brændingen brænder strået væk, og de smukke perler ligger tilbage på rad og række efter en langsom nedkøling for at undgå, at perlerne nemt knækker.
Lager status | På lager |
Varenummer: | 30638 |
Fragt
Fri fragt i Danmark ved køb over 1.000 kr (Der leveres ikke fragtfrit til Grønland og Færøerne).
Ordrebehandling
Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse.
Bestillingsvarer
Ved bestillingsvarer må der påregnes længere leveringstid (typisk 7-10 dage). Kontakt Shopservice på shopservice@natmus.dk eller 41206848, for en mere præcis leveringstid.
Se vores handelbetingelser her