Tilkøb en kæde her
Lille thorshammer fra den sene vikingetid. Hammeren blev brugt som smykke og amulet af folk i hedenskabets sidste periode. Da de kristne brugte et kors som symbol, anvendte hedninge istedet den kraftfulde Thorshammer som deres symbol. Hammeren tilhørte Odins søn Thor, som brugte den i sin kamp mod Jætterne. Den ramte altid sit mål og vendte tilbage til ham.
Thorshammeren blev fundet i 1874 ved Mandemarke, Busene, på Østmøn, som en del af en skat bestående af en flettet sølvkæde med to dyrehoveder, 10 arm- og halsringe, heraf 3 af guld, resten i sølv, nogle med forgyldning, 2 Thors-hamre og en sølvperle på kæde.
Skatten er lidt anderledes end mange andre skatte fra vikingetiden, idet der ikke er sølvklip, barrer og mønter i den. Det betyder nok, at det er en persons personlige smykkesæt, der er blevet gravet ned. Smykkerne blev i sin tid fundet under en bautasten ved Brøndhøje Skanse.
Fundet udløste en skattefeber, hvor man nærmest gravede hele højen væk, men man fandt i sidste ende kun nogle ubetydelige genstande i bronze.
Originalen, der oprindeligt blev fundet med guldindlæg, indgår i Nationalmuseets samling.
Lager status | På lager |
Varenummer: | 33634 |
Periode: | Vikingetid |
Materiale: | Sterlingsølv |
Mål (BxH) i cm: | 2,1 x 3,8 |
Fragt
Fri fragt i Danmark ved køb over 1.000 kr (Der leveres ikke fragtfrit til Grønland og Færøerne).
Ordrebehandling
Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 5 hverdage fra modtagelse.
Bestillingsvarer
Ved bestillingsvarer må der påregnes længere leveringstid (typisk 7-10 dage). Kontakt Shopservice på shopservice@natmus.dk eller 41206851, for en mere præcis leveringstid.
Se vores handelbetingelser her