+16
  • Havulvens Mjød - eksklusiv og unik mjød gæret med hugspåner fra vikingeskib
    Havulvens Mjød - eksklusiv og unik mjød gæret med hugspåner fra vikingeskib
  • Havulvens Mjød - eksklusiv og unik mjød gæret med hugspåner fra vikingeskib
  • Havulvens Mjød - eksklusiv og unik mjød gæret med hugspåner fra vikingeskib
  • Havulvens Mjød - eksklusiv og unik mjød gæret med hugspåner fra vikingeskib
  • Havulvens Mjød - eksklusiv og unik mjød gæret med hugspåner fra vikingeskib

Havulvens Mjød - eksklusiv og unik mjød gæret med hugspåner fra vikingeskib

369,00 DKK
Du skal være min. +16 år for at købe dette produkt

Vi har udviklet en ny, eksklusiv og helt særlig mjød, som taler direkte sammen med vores nye flotte vikingeudstilling 'Tag med vikingerne - på togt'. Ja, vi har faktisk puttet stykker af et vikingeskib i flaskerne! Som noget helt enestående finder du i Havulvens Mjød ægte hugspåner af egetræ fra bygningen af en helt ny rekonstruktion af Skuldelev 3 skibet fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Et 14 meter langt transport- og handelsskib fra ca. 1040.

Du skal vide, at hugspånerne (ét stykke i hver flaske) er så store og visuelt tydelige, at du end ikke skal overveje, om du får splinter eller træstumper i munden, når du nyder mjøden. Det gør du ikke. Og flot ser det ud.

Udover at du får et helt unikt produkt, hvor hver eneste flaske er fortløbende nummereret, så er hugspånerne også med til at give en helt særlig og delikat smag til mjøden. De har gennemgået en proces, hvor spånerne er blevet specialbehandlet og herigennem tilfører noter af karamel og vanilje til den samlede smag.

Havulvens Mjød er sammen med hugspånerne brygget på udsøgte frugter og bær. Vi har brugt det klassiske danske slåenbær, der giver en dejlig fyldig smag af blomme, der balanceres med syren fra æbler og en let bitterhed fra enebær. Alt sammen ingredienser, som du også finder i vikingetiden. Og så er den gæret på ren dansk blomsterhonning.

Derfor byder mjøden samlet set - udover dens smukke røde farve - på en dyb, fyldig og afrundet smagsoplevelse, som går rigtig godt sammen med oste, tapas, desserter ... eller bare til en god hyggestund.

Når du køber Havulvens Mjød får du et oplagt gaveide til familie, venner, kolleger, ansatte og forretningsforbindelser. Der er nemlig kælet for hver en detalje i det samlede grafiske udtryk.

Havulvens Mjød kommer i en naturfarvet rustik gaveæske med den samme fine røde trykfarve, som du finder på etikken og selvfølgelig i mjødens egen smukke farve.

Derudover følger der en hangtag i en lækker kraftig karton og en naturfarvet snor i kernelæder, som eksplicit fortæller om mjødens smag. Og så har både for- og bagsideetiket guldtryk til at fremhæve det eksklusive look. På bagsiden finder du i øvrigt også fortællingen om både Skuldelev 3 skibet, og hvorfor vi har kaldt mjøden 'Havulven'.

Illustrationen på etiket og gaveæske med den frygtindgydende ulv stammer fra det såkaldte Camminskrin fra vikingetiden. Det er udstillet sammen med Danmarks absolut største samling af skatte fra vikingetiden i udstillingen 'Tag med vikingerne - på togt'. Det meget smukke skrin i elghorn med forgyldte bronzebånd i Mammen-stil. Det forsvandt under 2. Verdenskrig i Pommern i det nuværende Polen. Det kendes i dag desværre kun som en kopi. 

Og hvorfor kalder vi så mjøden 'Havulven'? Det gør vi fordi, at et skib faktisk kaldes sådan i et digt om søslaget ved Svold i Øresund, hvor Erik Jarl og Svend Tveskæg slog den norske konge Olav Trygvasson ca. år 1000. Og så taler den direkte sammen med vores nye fantastiske vikingeudstilling, der handler om Bjørn Jernside, som i skib tager på plyndringstogt til middelhavet.

Havulvens Mjød er i øvrigt blevet til i et tæt samarbejde med mjødbryggeriet Snoremark. Firmaet har flere store anerkendelser bag sig, som bl.a guldmedaljen ved fødevaremessen 'Nordic Food Contest' for deres Æblemjød. I 2016 fik Snoremarks Æblemjød førsteprisen og fire af de første seks pladser til Biavlerforeningens Danmarksmesterskab i mjødbrygning, og senest i 2017 blev Æblemjøden med humle kåret til Årets Mjød i Dansk Forum for Frugtvin. 

Flasken indeholder 50 cl. og har en alkoholprocent på 16%.

Det smukke billede fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde er taget af Werner Karrasch.


 

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 40902
Periode: Vikingetid
Smagsprofil: Danske slåenbær, der giver en fyldig smag af blomme, der balanceres med syren fra æbler og en let bitterhed fra enebær samt noter af vanille og karamel.
Anvendelse: Meget velegnet til velkomstdrink, til desserter og ost. Kommer ved servering til sin fulde ret ved ca. 14 grader.
Indhold: Dansk æblemost, slåenbær, enebær, dansk honning, hugspåner fra vikingeskib. Indeholder sulfitter. 50 cl. Alc. 16%
Opbevaring: Mørkt og køligt
Mål (BxHxD) i cm.: Flaske: Ø 8,5 x 20,5 Æske: 8,5 x 21,5 x 8,5

Levering


Fragt
Fri fragt i Danmark ved køb over 1.000 kr (Der leveres ikke fragtfrit til Grønland og Færøerne).

Ordrebehandling
Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse.

Bestillingsvarer
Ved bestillingsvarer må der påregnes længere leveringstid (typisk 7-10 dage). Kontakt Shopservice på shopservice@natmus.dk eller 41206848, for en mere præcis leveringstid.

Se vores handelbetingelser her

Relaterede varer